Tilbage hvor det hele startede... Jeg var idag taget til Skyggehale Put and Take, for at lufte stængerne. Frostvejret har sat sig hårdt på det danske land, så fiskemulighederne har været begrænsede her i vinterferien. I Skyggehale har ejeren en pisker kørende i den gamle sø, så der er mulighed for fiskeri selvom der er frostvejr.
Jeg kørte afsted hjemmefra ved 9-tiden med alt grejet pakket og klar til at lufte stængerne. Jeg ankom til søen ca. 9.30 og kunne konstatere, at den gamle sø var ca. 50 procent isfri. Solen var begyndt at titte frem over træerne og piskeren hamrede derudad, så jeg indløste et fiskekort på 3 timer.
Jeg startede ud med bombarda og bait, som jeg har haft mest succes med på det sidste. Jeg fiskede i alle områder, som var isfrie, men uden held. Jeg fiskede højt, dybt, hurtigt og langsomt, men bombarda og bait ville de ikke have. Herefter fandt jeg UL-stangen frem og smed Fidusen for enden. Efter et par runder rundt om søen uden at mærke det mindste, så opgav jeg næsten håbet. Jeg åbnede begge grejkasser og kiggede ned i rodet! Hvad skulle jeg vælge? Jeg besluttede mig for en god gammel klassiker, fra de unge dage - korkproppen! Den lå allernederst blandt alt rodet. Jeg smed korkproppen på fletlinen og fik lavet et fluocarbonforfang med blylod, krog og bait. Og så gik jeg ellers igang med at rydde op i alt grejet - sikke en omgang! (Jeg nåede i mål inden for fisketiden)
Imens jeg gik og ordnede grejet kunne jeg spotte proppen i piskerens bølger. Efter få minutter opførte den sig mærkeligt og gik imod strømmen. Og som en ivrig fisker, uden fisk på land, så lavede jeg et modhug af den anden verden. Og væk var fisken! Jeg monterede ny bait på krogen og gik tilbage til oprydningen. 10 minutter senere var der bud efter proppen igen. Denne gang fik den lov at løbe med baiten i 30-45 sek. og så var der fisk. En fin ørrede på 1 kg. ca, Jeg havde yderligere et hug på baiten, men det blev ikke til mere.
Efterfølgende sad jeg og blev helt nostalgisk. Jeg kom til at tænke på, at fiskeriet for mit vedkommende startede for ca. 25 år siden med netop korkprop og bait, i put and take søen. Den gang var der 2 valgmuligheder: med eller uden proppind og baiten blev formet som en kugle og smidt ud. Hvor er der sket meget med både Put and Take fiskeriet og mit fiskeri siden. Er der andre der kan nikke genkendende til dette?
Jeg fortsætter i mit nostalgiske hjørne og besøger mit første Put and Take vand - Tusaagaard på fredag. Det kan være vi ses?
Knæk og bræk
Mathias
MMfiskeri
onsdag den 15. februar 2017
mandag den 13. februar 2017
Friskfanget fisk på bordet - En kold tur til Resenbro Put and Take
Søndag morgen var vi kørt et smut til Resenbro Put and Take. Vi havde snakket med ejeren dagen i forvejen og søen var isfri.
Vi ankom kl. 8.00 og startede fiskeriet kort herefter. Vi lagde begge to ud med gennemløber, uden at mærke noget. Kort efter valgte jeg at skifte til bombarda og powerbait. Det gav hurtigt afkast i form af en fin ørrede på ca. 2 kg. (se video nedenunder) Jeg fortsatte med bombarda og bait resten af dagen og havde enkelte hug, men fiskene var meget forsigtige, så ikke flere på land til mig.
Morten og jeg frøs, vinden var bidende kold, så på trods af god påklædning, så havde vi problemer med at holde varmen. Morten fandt efter en times tid fluestangen frem - det gav hurtigt en fisk på ca. 1,5 kg. Fisken blev taget på en meget lille flue. Morten skiftede fluestangen ud kort efter, da stangøjerne frøs til is. Han fandt spinnestangen frem med Fidusen for enden af linen og begyndte at rundere. Efter en halv times rundering, så sad dagens største fisk fast på linen. En fin ørrede på 2,5 kg. kunne ikke stå for fidusen.
Efter 3 1/2 times fiskeri vendte vi snuden hjem ad, hvorefter Morten ville tilberede fisk til familien.
Iøvrigt blev der sat fisk i børnesøen imens vi var der. Også rigtig pæne størrelser. Så hvis I har tid, så tag børnene med en tur i Resenbro Put and Take.
Mortens tilberedning af fisk denne søndag:
- Filetering af fisken og udskæring i "bøffer"
- Krydring af fisken (salt, timian og hvidløgspeber) Man kan sagtens vælge andre krydderier¨
- Skræl kartofler og kog dem med lidt salt
- Steg fisken på en meget varm pande med olie. 4 min på skindsiden og 2 på den modsatte (skru ned for varmen)
- Lav en sauce, som du kan lide, vi vil anbefale bernaise eller hollandaise. Lav den gerne fra bunden.
Hvad er bedre end friskfanget fisk på bordet? Denne ret er utrolig nem at lave og smager himmelsk.
Hvis I har spørgsmål til enten Resenbro Put and Take, eller fiskeretten, så spørges I bare løs.
Knæk og bræk
Morten og Mathias
lørdag den 11. februar 2017
En kold lørdagtur, fra nedkølet til succes.
Lørdag 11. februar.
Jeg kørte tidligt hjemmefra op til Volstrup Fiskepark.
Da jeg ankom kunne jeg se at der var isfrit, men det blæste en del og det var rigtig køligt.
Jeg betalte for seks timers fiskeri, men jeg fiskede kun i halvanden time.
Jeg kunne fornemme efter den halvanden time at fiskene ikke rigtig vil lege med så jeg pakkede mine ting og kørte mod Tusaagaard.
Det viste sig at være rigtig klogt valg. Det blæste lidt mindre der så det var jo mindre køligt .
Jeg betalte for 3 timer til alle søerne hvor jeg startede ude i åen.
Jeg registrerede nogle fisk i åen, men de blev mere skræmte end bidelystne.
Jeg gik over i sø 1 for enden af åens udmunding. Det var også der jeg landede de tre fisk, som jeg var rigtig glad for. Der er ikke noget bedre end fleks på klinge når man har fiskesyge.
Jeg havde også prøvet lidt forskelligt og indtil jeg sat en Orange/gul fidus på.
Første kast bange så var det fisk og fleks.
Husk langsomt indspinning med fidusen.
Efter stykke tid skiftede så jeg til en gennemløber sort/hvid og det gik ikke lang tid før jeg havde fleks på klingen igen. Fisken dykkede ind under isen og jeg viste jeg skulle være lidt forsigtig så line ikke tager skade hvor is og vand mødes. Men jeg fik den landet efter et par minutter.
Efter 5 minutter havde kontakt igen, men kontakten blev meget kortvarig. Jeg mistede fisken under fighten.
Jeg valgte derefter at rundere rundt og prøvede at fiske i de huller der nu var isfri.
Da jeg er nået over til sø 2 fik jeg kontakt igen, men det var kortvarig da den ikke blev kroger ret godt og hoppede af, selvfølgelig meget bittert og ærgeligt men sådan er fiskeriet af og til.
Jeg gik så tilbage til sø 1 forenden af udmundingen af åen.
Jeg havde taget et par kast med gennemløberen, men ligepludselig i nedslaget mærkede jeg linen stamme op og en fisk havde slugt min gennemløber i nedslaget. Det sjovt nå det sker, man bliver lige overrasket hver gang det sker.
Den blev trukket sikkert i land.
Efter mit fiskeri fik jeg en go snak med en anden der var i tusaa og fiske.
Det rigtig fedt at snakke med andre der er ligeså passioneret som en selv
På min Shimano speedmaster BX 180L & Shimano exage hjul 1000.
Line Sufix Fuse 0.12
En på Fidusen orange/gul.
På shimano speedmaster AX 240L & et Shimano exage hjul 2500.
Line Sufix fuse 0.12
MJØ
Hvis du genrne vil se lidt mere til de forskelling søer vi besøger ligger der en del videoer på
fredag den 10. februar 2017
Vinterferien står for døren og frostvejr i sigte, hvor skal turen gå hen?
Fanget i Skyggehale en meget kold dag sidst i 2016
Vinterferien står for døren, i hvert fald for nogle af os,
men vejrudsigten lover hård frost, så langt øjet rækker, men kan det holde os
hjemme? Svaret for vores vedkommende er nej. Selvom metrologernes ord ikke
altid holder stik, så plejer polarvinden fra øst at betyde frost og utrolig
koldt vejr.
Hvis I begiver jer ud i det kolde vejr, for at fiske, så husk
godt med tøj og evt. en varm kande kaffe til at lune sig på. Men hvor skal turen
gå hen? Er søerne frosset til? Er der åbent? Her er en lille guide til fiskeri
i det kolde vejr i det jyske.
Hvor skal turen gå hen?
En liste over 5 gode muligheder i Jylland, selvom frosten er gået ind.
-
Tusaagaard Put and Take ved Karup har rindende vand i å-systemet og
ejeren er rigtig god til at sætte fisk ud. Senest sidste weekend, hvor han
satte 199 kg fisk ud i søerne og åen – de største fisk omkring 7 kg. ”Tuså” er
bestemt et besøg værd. Åen er stort set altid isfri, og hvis I tvivler, så grib
knoglen og ring til ejeren inden I tager afsted.
-
Vrads Put and Take ved Bryrup har et udløb i den ene sø. Her kan
ejeren regulere trykket på udløbet og der er derfor normalt isfri. Vandet
kommer fra en kilde og er med til at skabe cirkulation i den lille sø. Ejeren
har haft søerne i 31 år, og sætter fisk ud jævnligt.
-
Grumstrup Lystfiskercenter ved
Skanderborg får
tilført vand fra eget kildevæld, så sø nummer 3 er næsten altid isfri. Der
udsættes fisk dagligt i Grumstrup. Søerne har en utrolig høj
bestand af fisk.
-
Skyggehale Put and Take ved Engesvang
har altid gang i en
pisker i den ”gamle” sø ved frostvejr – Skyggehale har en rigtig fin bestand af ørreder. De
fleste i vægtklassen 1-2 kg.
-
Lundum Lystfiskersø ved Horsens får tilført vand af kildevæld, så søerne
er ofte isfrie. Søerne er er spækket med fisk, og der bliver udsat 1000 kg fisk
i gennemsnit om måneden. Ejeren er rigtig god til at give updates på
is-situationen på facebook.
Det var 5 rigtig gode bud fra os. Et andet godt bud kunne være Fyelmose. Ejerne giver updates på frostsituationen flere gange om dagen. Har I andre gode forslag?
Du kan se korte videoer fra nogle af søerne, som vi har besøgt på Mortens youtubekanal: fly-on-aline:
https://www.youtube.com/user/MortenJmusic
Du kan se korte videoer fra nogle af søerne, som vi har besøgt på Mortens youtubekanal: fly-on-aline:
https://www.youtube.com/user/MortenJmusic
5 gode råd til fiskeri
i frostvejr:
1. Spray dine stangøjer med Nano impreneringsspray, så kan du undgå and
frosten sætter sig i øjerne. Lad det gerne tørre i 24 timer inden afgang.
2. Nylonline fremfor fletline – hvis
frosten er imellem -2- -5 grader vil vi anbefale nylonline på hjulet, da det
ikke transportere vand på samme måde, som fletline. Ved temperatur omkring
frysepunktet er fletline at foretrække.
3. Husk den rette påklædning! Husk varmt tøj og gerne lidt varmt at drikke.
4. Ring altid til søejerne inden afgang for at få status på søerne.
5. Fisk dybt og langsomt i de kolde måneder.
Hvis I har spørgsmål, så må I meget gerne skrive til os, så skal vi besvare dem med glæde.
Knæk og bræk
Morten og Mathias
tirsdag den 7. februar 2017
Fidusen - "Det frække blink i æsken"
Fidusen kom på markedet sidst i 2016 og blev sat til salg på billigtfiskegrej.dk og topgrej.dk. Det ultra lette blink kan fiskes både på spinnestangen og bombardastangen.
Beskrivelse af Fidusen:
Fidusen er et ultralet pladeblink, som oprindeligt var
designet til at fiske efter bombarda. Fisk & Fri's Casper Larsen gik længe
og fiskede med kobberudgaven, som ækvatorsport i Odense solgte, men besluttede
så at få snurrebassen fader Ole Gregersen til at male nogle stykker i
farvekombinationer, som Casper viste virkede godt til ørrederne i P&T.
Casper fandt så på at fiske blinket direkte på løsline, som et hvert andet
blink og ved at benytte 0,08mm flet line og UL grej kastede han langt nok til
at ørrederne igen og igen lod sig overliste at det ultra lokkende blink, som nu
bliver malet i de skarpe og effektive UV farver som Casper anbefaler.
SKAL siges: I sin tid var det Thomas Lind, der sendte dette blink til Casper Larsen.
SKAL siges: I sin tid var det Thomas Lind, der sendte dette blink til Casper Larsen.
Jamen virker denne ”fidus” så?? Det må man sige! Dette ultra
lette blink har fanget mange fisk i dets første levemåneder, ihvertfald hos os.
Vi har både prøvet at fiske det direkte på spinnestangen, men også efter
bombardaflåd. Læs mere her:
Spinnefiskeri med
fidusen: Fidusen kan
sagtens bruges direkte på linen, uden nogen former for belastning på linen.
Fidusens vægt på ca. 2,8 gram gør dog, at du ikke kan kaste flere hundrede
meter, men med det rette setup af line/hjul og stang, så kan man sagtens kaste
15-25 meter, hvilket er nok til at fange fisk i de fleste Put and Takes. Det er
vigtigt at spinne Fidusen ultra langsomt ind, da den får en helt vild gang i
vandet, ved langsom indspinning, som de fleste ørreder ikke kan modstå. Se mere i videoen nedenunder.
Vi benytter dette setup
til spinnefiskeri med Fidusen:
-
6-7
fods spinnestang med kastevægt imellem 1-20 gram
-
1000
eller 1500 spinnehjul
-
Fletline 0,08-0,14 mm
Fidusen har bl.a. taget livet af
denne ørrede i 2016
Bombardafiskeri med
Fidusen: Fidusen gør
det godt på spinnestangen, men kan også sagtens fange fisk, når den fiskes
efter bombardaflådet. Vi vil primært bruge fidusen efter bombardastangen i
store og dybe søer. Afhængig af årstiden kan man vurdere om man vil bruge
letsynkende bombardaflåd eller flydende. I de kolde måneder vil vi anbefale
letsynkende. Hvis man fisker fidusen efter bombardaflåd, så har man bedre
mulighed for at få fisket mere vand af. Det kan især værre godt i større søer.
Vi benytter dette setup
til bombardafiskeri med Fidusen:
-
Spinne
eller bombardastang 8-12 fod
-
Bombardaflåd
10-15 gram letsynkende eller flydende
-
Perle/og
svirvel
-
1,5
-3 meter fluocarbon forfang 0,18-0,24 mm
-
Fidusen
for enden J
Se hvordan det virker i
praksis nedenunder i videoen.
Der er mange andre muligheder for setup til
bombardafiskeriet, men det er dette setup, som vi har benyttet os mest af og
har haft mest succes med.
Vi vil helt klart anbefale både begynderen, den letøvede og
den garvede lystfisker at få suppleret grejæsken med Fidusen. Fidusen kommer med både springringe og 3-krog. Vi har en mani med at skifte kroge og springringe på alle nyindkøbte spinnere og blink. Hvis du vil skifte fordi krogen/springringen er slidt eller gået i stykker, så vil vi anbefale springringe i str. 2 og 3-kroge i str. 10 til Fidusen, fra Owner. Der er 11
forskellige (lige udkommet 4 nye) udgaver/farver af Fidusen og hvilken en der
virker bedst på den pågældende dag, er ikke altid nemt at spå om. Vi har dog haft stor
succes på grøn/orange, sort/pink og gul/rød.
Video:
Video:
Knæk og bræk
Morten og Mathias
mandag den 6. februar 2017
FLOTTE, BLANKE & FIGHTENDE FISK(test af nye Fiduser/Præster) - Loch Ness - 05.02.2017
.
Turen var gået til
Loch Nees, hvor jeg fiskede med Jesper. Det var køligt, det blæste og vandet
var koldt, men fiskes skulle der.
Jeg fik testet
Præsten (Michael Jackson)
Jesper fik 2 på flue
og en på Præsten (Sort/orange)
Så vi fik 9 flotte
fisk tilsammen. Det er godkendt synes jeg, på så en kold dag,
hvor fiskeriet kan
vær svært. Fiskene havde en
rigtig pæn størrelse. De var flotte, blanke og ikke mindst, så fik vi go’ fight
for alle pengene.
Hvis man ikke har været i Loch Ness er det klart et besøg værd.
Flinke ejere og det
eneste man nok kommer til at slås med er vinden. :-)
Du kan læse mere om, hvordan jeg fangede fiskene og se video, hvis du læser videre.
I andet kast fik jeg
flex på klingen og det er rigtig fedt at man får kontakt så hurtigt.
Og det kan indikere
om det går hen og bliver en god dag.
Efterfølgende døde
det lidt hen og jeg gik en tur rundt om søen.
Jeg valgte derefter
at fiske noget indikationsfiskeri på min klasse 0 stang.
Havde også et par
nyk, men først i 3 nøk fik jeg sat mit modhug.
Men efter det
begyndte det at blæse en smule mere, så gik jeg tilbage til min spinnestang
og fik landet en fin
fisk mere på gennemløber.
Jeg havde rigget min
8fods stang op med bombarda og 1.5 m forfang samt en Fidus,
da jeg kunne komme
længere ud med fidusen,da den kun vejer 2,8 gram.
Jeg fik hurtigt
landet 2 flotte fisk på Fidusen i orange/gul.(ny farve)
Den sidste fisk jeg
fik landet var på gennemløber og en fisk som
gave en kanon fight.
MJØ
lørdag den 4. februar 2017
Lørdagstur 4/2-17
Så blev det endelig weekend og tid til en fisketur. Jeg var så heldig at få besøg af min bror, så endte med både en fantastisk fisketur og kvalitetstid med familien.
Fredag aften sad vi sammen, over en øl, og forsøgte at finde ud af hvor turen skulle gå hen?! Det lykkedes os ikke at finde ud af det fredag aften. Vi vaklede imellem Vrads, Fyelmose, Grumstrup og Munkbro..
Men en time før vækkeuret ringede imorges, kl 5.25 (Kender I det med med at man vågner før tid, når man glæder sig til fisketur?) stod jeg op og følte at Vrads var det rigtige sted Idag. Det skulle vise sig at være det rigtige valg. Efter et par kopper kaffe pakkede vi bilen og drog afsted.
Kl. 7.30 ramte vi Vrads, men det var stadig mørkt. Vi blev i bilen et kvarters tid og besluttede derefter at pakke ud, række stængerne til og gå igang. Inden vi nåede at pakke grejet ud blev vi mødt af ejeren, som har haft søerne i 31 år. Vi fik os en hyggesnak inden fiskeriet kunne begynde.
Fiskeriet var meget stille den første time, men efter at have prøvet fidusen, jig og præsten uden det mindste hug, så besluttede jeg mig for at finde powerbaiten og bombardastangen frem. Det skulle vise sig at være et klogt valg. Bang bang bang. 3 fisk inden for 10 min.! Og så var der action for alle pengene resten af dagen. Massere af hug og fisk på land. Det skyldes måske også at vi fandt det helt rigtige spot. Hvis du er interesseret i mere detaljeret beskrivelse eller har spørgsmål, så smid en kommentar på bloggen.
Fiskene vejer fra 1,2 - 2,1 kg.
Brormand endte med 2 og jeg med 12.
Vrads er helt bestemt et besøg værd! Rigtig dejlige søer med mange fisk og flinke ejere. Især velegnet til familien, som gerne vil opnå succes.
Knæk og bræk
Mathias
Fredag aften sad vi sammen, over en øl, og forsøgte at finde ud af hvor turen skulle gå hen?! Det lykkedes os ikke at finde ud af det fredag aften. Vi vaklede imellem Vrads, Fyelmose, Grumstrup og Munkbro..
Men en time før vækkeuret ringede imorges, kl 5.25 (Kender I det med med at man vågner før tid, når man glæder sig til fisketur?) stod jeg op og følte at Vrads var det rigtige sted Idag. Det skulle vise sig at være det rigtige valg. Efter et par kopper kaffe pakkede vi bilen og drog afsted.
Kl. 7.30 ramte vi Vrads, men det var stadig mørkt. Vi blev i bilen et kvarters tid og besluttede derefter at pakke ud, række stængerne til og gå igang. Inden vi nåede at pakke grejet ud blev vi mødt af ejeren, som har haft søerne i 31 år. Vi fik os en hyggesnak inden fiskeriet kunne begynde.
Fiskeriet var meget stille den første time, men efter at have prøvet fidusen, jig og præsten uden det mindste hug, så besluttede jeg mig for at finde powerbaiten og bombardastangen frem. Det skulle vise sig at være et klogt valg. Bang bang bang. 3 fisk inden for 10 min.! Og så var der action for alle pengene resten af dagen. Massere af hug og fisk på land. Det skyldes måske også at vi fandt det helt rigtige spot. Hvis du er interesseret i mere detaljeret beskrivelse eller har spørgsmål, så smid en kommentar på bloggen.
Fiskene vejer fra 1,2 - 2,1 kg.
Brormand endte med 2 og jeg med 12.
Vrads er helt bestemt et besøg værd! Rigtig dejlige søer med mange fisk og flinke ejere. Især velegnet til familien, som gerne vil opnå succes.
Knæk og bræk
Mathias
Abonner på:
Opslag (Atom)